Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Menu

Ny energimærkning for hvidevarer

Ny energiskala. Nyt design. Nye testmetoder. EU har indført nye, strengere krav til energimærkningen pr. 1. marts 2021. Men bare rolig. Hvidevarerne er stadig de samme gode produkter som altid.

Med den nye energimærkning er kravene til at opnå energiklasse A skærpet markant. Der vil sandsynligvis gå noget tid, før du finder hvidevarer med den bedste energimærkning. Simpelthen fordi, det er blevet sværere at leve op til de nye krav. Det betyder også, at næste gang du handler hvidevarer, tilhører produktet måske energiklasse B eller C i stedet for A+++, men uden at det samlede energiforbrug har ændret sig. Det er altså skalaen og testmetoderne bag den nye energimærkning, der er ændret. Vores produkter er stadig de samme gode produkter som altid.

Med den nye energimærkning er det altså blevet sværere at opnå den bedste energiklasse. De nye EU-regler skaber således et større incitament for at udvikle hvidevarer med et reduceret energiforbrug. På den måde er de nye EU-regler til energimærkningen med til at beskytte miljøet. Det nye og det gamle energimærke kan ikke sammenlignes 1:1, fordi testmetoderne og kravene bag er forskellige.

Læs mere hos EU-projektet Label 2020 her.

Få overblikket over den nye energimærkning

  • Gælder udvalgte hvidevarekategorier
  • Energiskalaen går fra A-G
  • A+, A++ og A+++ fjernes fra de udvalgte kategorier
  • Sværere at opnå energiklasse A
  • Energiforbruget fremgår tydeligere
  • Flere ikoner forbliver uændret – ganske få er helt nye
  • Ny QR-kode som giver adgang til EU-produktdatabase

Ny energiskala omfatter forskellige hvidevarekategorier

Den nye energimærkning omfatter disse produkter:

  • Vaskemaskiner, vaske-/tørremaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe, fryseskabe, køle/fryseskabe og vinkøleskabe.

På nuværende tidspunkt ændrer energimærkeskalaen sig ikke for tørretumblere, ovne og emhætter. Derfor gælder den gamle skala A+++ til D fortsat for disse hvidevarekategorier.

Her kan du læse hvad ændringen betyder for de udvalgte kategorier

Favoritter

Luk